Nyheder

Foto: Tobias Dahlin (S)
7
jan

ff2016 foredrag – Tobias Dahlin (S)

Tobias Dahlin (S)

Foredrag med Tobias Dahlin på fotofestival 2016 lørdag d. 21/5 – nærmere tidspunkt følger.

Undervandsverdenen på hjemmeplan
– en forunderlig rejse i sø og hav

Dyk ned under vandoverfladen i selskab med den svenske undervandsfotograf Tobias Dahlin, når han viser sine forunderlige billeder og fortæller fascinerende historier fra en verden, de fleste af os kender til, men som de færreste af os selv har oplevet.

Over 70 procent af jordens overflade er dækket af vand. Verdenen under overfladen er forholdsvis uudforsket. Især gælder det vore egne nordiske farvende.

De fleste har nok en opfattelse af, at man må rejse langt og til sydlige breddegrader for at opdage og opleve smuk og spændende natur under vand. Intet kan være mere forkert.

Tobias_Dahlin_01

På vores breddegrader, i vores eget vand, findes en fascinerende artsrigdom og skønhed, som kan tryllebinde selv den mest kræsne fotograf. Men det er også en verden, som udsættes for stor negativ miljøpåvirkning – af os mennesker.

Tobias Dahlin har i flere år deltaget med stor succes i undervandsfoto-konkurrencer og er blevet såvel nordisk som svensk mester. Han har udgivet bøgerne: Bättre bilder/Dyk (2012) samt Västerhavet – En hotad skönhet (2014).

Den seneste er resultatet af, at Tobias Dahlin i 2012 tildeltes Hasselbladstiftelsens

naturfotostipendium. I 2011 blev han desuden valgt ind i den prestigefulde, svenske naturfotoklub PhotoNatura.

Tobias_Dahlin_04

 Se meget mere på www.tobiasdahlin.se

Skriv et svar

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial