Nyheder

Foto: Cindy Jeannon (F)
30
mar

FF2017 foredrag – Cindy Jeannon (F)

Cindy Jeannon (F)Foredrag med Cindy Jeannon: “The Wind of Dreams” – en poetisk rejse gennem smukke og vilde landskaber i søgen efter vores glemte rødder til naturen

Franske Cindy Jeannon vendte I 2005 ryggen til det konforme liv med kontorjob, karriere og materialisme og drog ud på en eksistentiel og poetisk rejse, hvor hun søgte efter menneskets forsvundne forbindelse til naturen.

Hun har siden levet et immaterielt nomadisk liv i tæt kontakt med naturen, dens skønhed, vildskab og mange udfordringer, og hun dokumenterer sit liv visuelt med sine drømmende og spirituelle billeder af natur og landskaber.

I adskillige måneder ad gangen trækker hun stikket, slukker mobilen og internettet og drager alene ind i den vilde natur, hvor både den mentale og den fysiske afstand til vores moderne, travle karriere- og forbrugssamfund synes enorm.

Nyd nogle af Cindys billeder i galleriet herunder:

Her, hvor hun har ladet sig absorbere af naturen og har fundet de rødder, vi mennesker har glemt, vi er fæstet til, smager hun friheden. Friheden fra stress, travlhed, bekymringer. Fra det moderne samfunds overfladiske tempo i overhalingsbanen.

Cindy Jeannon tager os med til sin forunderlige verden, hvor vi sammen søger den store mening med det hele, hvor vi sænker tempoet og stressniveauet og lader os synke ned i naturen.

Foredraget med Cindy Jeannon foregår med tolk.

Se meget mere på cindyjeannon.com.

Foto: Cindy Jeannon (F)

 

 

 

Skriv et svar

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial