Nyheder

Foto: Lars Hestbæk (DK)
24
apr

FF2017 Foredrag – Lars Hestbæk (DK)

Undervandsfotograf og forfatter Lars Hestbæk (DK) holder foredrag på fotofestival 2017

Kun én mand har fået lov til at dykke i Damhussøen i Vanløse i udkanten af København. Det er undervandsfotograf Lars Hestbæk, og han har dykket over 200 gange i den lave, algegrønne bysø.

Her har han ligget, igen og igen, fuldstændig stille for at fotografere et eller andet sødyr. Så stille, at flere forbipasserende ringede til 112 og fortalte, at de havde fundet et lig. Derfor er Lars tre gange blevet anråbt af politiet fra bredden af Damhussøen.

Siden da har han hoppet i dusinvis af jyske søer, fynske bælter, københavnske kanaler, sjællandske dambrug og færgelejer, glemte branddamme og langs landets kyster for at fotografere livet i vores vande, som det ikke er fotograferet før.

Har du eksempelvis nogensinde set et nærbillede af en 3-pigget hundestejle i fuld fart? Nej? Det er ikke din skyld. Ingen har nogensinde set et nærbillede af en 3-pigget hundestejle i fuld fart før.

Det kan du i bogen ”Vande”, som viser dig den finurlige skønhed under vandet og fortæller dig alt det, du ikke kan google om de danske vande.

(Tekst fra vande.dk)

Under foredraget fortæller Lars Hestbæk om bogen “Vande” og om livet som undervandsfotograf.

Se meget mere her.

Skriv et svar

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial