Nyheder

Jaguar, Pantanal, Brasilien. Foto: Ard Jongsma
19
maj

Fotoworkshop med Ard Jongsma og Brian Rasmussen

Kom til fotoworkshop på fotofestival 2015 med to af landets dygtigste og mest erfarne naturfotografer

Naturligvis skal du også selv have muligheden for at lege med kameraet, når vi holder Danmarks største naturfotoevent.

Ard Jongsma og Brian Rasmussen uddeler uvurderlige guldkorn og beriger os med deres skæve indfald, når de sammen holder fotoworkshop lørdag formiddag, inden foredragene begynder.

Og et par timer i selskab med de to professionelle fotografer er den helt perfekte opvarmning til en helt perfekt fotofestival-dag, hvor du, sammen med de andre deltagere, nyder godt af deres erfaring og kundskaber.

Indholdet af workshoppen er ikke direkte hemmeligt, men alligevel holder Brian Rasmussen kortene tæt til kroppen. Selv hårdt presset vil han ikke afsløre meget mere, end at det kommer til at handle om at få sat snævre rammer om sin fotografiske udfoldelse og samtidig at skulle løse en defineret opgave.

Grundlæggende gælder det bare om at have det sjovt i godt fotografisk selskab, mens du bliver inspireret og får masser af gode råd og fif. Det bliver en god oplevelse, som du ikke bør gå glip af.

Fotoworkshoppen er inkluderet i fotofestivalbilletten, som du kan købe HER.

Fotoworkshop på fotofestival lørdag d. 23/5 kl. 09.00 – 11.00

Mødested: Paletten, Vesterbrogade 10, 8800 Viborg, kl. 09:00.

HUSK:

Dit kamera – og så anbefales det også at medbringe et makroobjektiv. Der kan eventuelt udlånes et par makroobjektiver på stedet.

Hugorm, Danmark. Foto: Brian Rasmussen.

Hugorm, Danmark. Foto: Brian Rasmussen.

Skriv et svar

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial