Nyheder

Hald Sø. Foto: Johnny Møller.
18
maj

Guidet fototur med fotofestival

På søndag d. 24. maj inviterer fotofestival på gratis fototur

Vi mødes ved Niels Bugges Kro kl. 9.00 (Ravnsbjergvej 69, 8800 Viborg). Suna Schleiss Thomsen fra fotofestival er turleder, og Kenneth Tinnesen er fotoguide. Kenneth er bla. fra Fotodage Viborg og har makrofotografi som sit speciale.

Området bag Niels Bugges Kro rummer masser af fugleliv, bl.a. isfugl, en fantastisk udsigt, og det hele burde være smukt og grønt derude.

Derefter tager vi op til inderøen, hvor der er mulighed for hugorm – og skoven ved inderøen er fantastisk. Her er et rigt, kuperet landskab og masser af gamle træer.

Turen slutter ved ishuset, hvor der er mulighed for en rigtig god omgang motion ved at tage nedstigningen til Hald sø, hvor der er en lille “oase” – og så op igen. Det giver sved på panden, på den gode måde, og måske lyst til at støtte ishuset lidt. Der er masser af muligheder for makrofotografering, insekter og fugleliv og et smukt landskab.

Vi møder tre vidt forskellige biotoper på denne tur, og turen kan tage 4-6 timer, alt efter hvor nørdet man vil være. Der er parkeringsmulighed alle steder, men ellers er det bare på med vandrestøvlerne og afsted!

Fototuren er gratis og for alle interesserede – og den markerer samtidig afslutningen på fotofestival 2015.

Skriv et svar

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial