Kasper Hingebjerg

Udstiller

“Jeg tror jeg har stress” får jeg hulket frem mens jeg sidder foran lægen med tårerne trillende ned af kinderne. Lægen brugte lidt tid på at tale mig til ro og stillede nogle uddybende spørgsmål, og så gav hun mig ellers ret: “Du har stress og det første du skal gøre er at få ro på”. Til at starte med troede jeg bare, at jeg skulle ligge på sofaen og se Netflix, men jeg kunne hurtigt mærke, at det var noget andet der skulle til. Så jeg tog min cykel og cyklede ud i skoven. Her var der endelig den ro jeg havde behov for. Lige der midt imellem de høje træer og fuglenes sang, følte jeg mig virkeligt godt tilpas. Jeg havde taget mit kamera med og begyndte at fotografere skoven. Alt imens jeg gik rundt der i skoven, glemte jeg alt om tid og sted og var bare til stede i nuet.

Det er oplevelser som denne, hvor mennesket møder naturen, jeg gerne vil gengive i mine billeder. Jeg synes nemlig, at vi i vores samfund får mindre og mindre tid til naturen og det er en skam. Derfor interesserer den nære natur, der er lige udenfor vores dør, mig meget. For hvordan ser en tidsel ud, når man kigger godt efter? Hvad er det for en fugl, der gemmer sig i busken? Og hvad er de små prikker, der bevæger sig ude i horisonten? Med den tilgang til naturfotografiet, har jeg oplevet at jeg hverken behøver at tage til Island eller Afrika for at finde smukke motiver. De er lige uden for min dør, hvis jeg bare ser efter.