Martin Kielland (DK)

Martin Macnaughton og Jonas Thormar

Livet under overfladen består af tre biologer, der alle er vilde med vand og fotografering.

Martin Kielland arbejder i Rambøll med miljørådgivning på store anlægsprojekter. Martin har fotograferet i 15 år og arbejdet med flere forskellige bøger og tv-indslag om livet under vand herhjemme.

Martin Macnaughton arbejder som biolog i Københavns Kommune. Martin har dykket siden 1997 og er uddannet SCUBA-erhvervsdykker og kystlivredder. Martin har filmet under vand til ”Ishavets Kæmpe” og deltog på Galathea 3 og leverede bl.a. billeder herfra til aviser og bøger.

Jonas Thormar arbejder på Universitetet i Oslo med forskning i marinbiologi, ålegræs og krebsdyr. Jonas er scubainstruktør, kystlivredder og Erhvervsdykker. Han har også arbejdet som dykkerleder på togter til arktiske og antarktiske farvande. Jonas deltog også på Galathea 3 ekspeditionen

Livet under overfladen bringer dig på en rejse under vandet rundt i hele Danmark. Med et kamera i hånden afdækkes det fantastiske liv, der eksisterer i vores ferske vande og ved vores kyster.

I Danmark er vi altid tæt på vand. Vi ser på hav, søer, åer vandpytter næsten hver dag, men hvor tit ser man det skjulte liv under overfladen?

På vores hjemmeside, www.livetunderoverfladen.dk, kan du følge os og se billeder fra nogle af Danmarks flotteste søer, åer, fjorde og strande. Vi udgav i 2012 en bog af samme navn, med det bedste fotos fra 4 års arbejde herhjemme. Bogen er udgivet hos Gyldendal. God fornøjelse

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial