Foredrag – LYS, Sandra Bartocha (D)

09 jun 2017
20:00 - 21:00
AQUA akvarium & dyrepark

Foredrag – LYS, Sandra Bartocha (D)

LYS – en intim rejse til Norden

Et omfattende fotoprojekt af de tyske, prisbelønnede naturfotografer Sandra Bartocha og Werner Bollmann.

I en periode over fire år har de to fotografer rejst i det europæiske nord fra de lyse, danske skove og åbne græslande i syd til Svalbards blå gletsjere i nord. Fra Norges stormomsuste kyster i vest til den tyste, finske tajga i øst.

på rejsen søgte Sandra Bartocha og Werner Bollmann efter den særlige karakter og sjæl i det store, nordiske landskab og dets beborere i midnatssolens glød, under nordlysets dans, i snestormen på tundraen og på skærgårdenes stille vande.

I første del af foredraget beretter Sandra Bartocha om projektet og dets baggrund efterfulgt af en henførende audiovisuel rejse i det magiske nord akkompagneret af musik af komponist Torsten Harder.

Sandra Bartocha og Werner Bollmann er professionelle naturfotografer og har begge udgivet adskillige bøger. De har begge vundet prestigefyldte priser i verdens største naturfotokonkurrencer som BBC’s Wildlife Photographer of the Year, GDT European Wildlife Photographer of the Year og International Photography Awards.

De deler det æstetiske syn på naturfotografiet og kærligheden til det magiske nord

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial