Nyheder

23
mar

Velkommen på fotofestival 2015

Velkommen på verdens hyggeligste fotofestival, der endnu engang byder på et forrygende program i international klasse

Vi tilbyder dig i år et sandt overflødighedshorn af fotografisk inspiration, enestående naturbilleder og fortællinger fra naturens verden.

Se program her!

Fotofestival 2015 foregår i Viborg, der med den årlige begivenhed Fotodage, har som erklæret mål at blive Danmarks fotoby nummer 1. Hermed har Danmarks største naturfotoevent indgået samarbejde med et af Danmarks største fotografiske arrangementer. Det er vi i fotofestival meget stolte af.

_JGD1440Foredrag med Jonathan Lhoir (B) på fotofestival 2014. Foto: Jon Detlefsen.

Fotofestival for naturen
Igen i år stadfæster vi fotofestival som et naturfotoevent helt uden sidestykke i Danmark – både i størrelse og i format. Du har her en enestående chance for ikke blot at opleve foredrag og udstillinger med dygtige og professionelle fotografer og formidlere men også for personligt at møde dem under festivalen – der som bekendt er den hyggeligste og mest intime af sin slags.

Se billeder fra fotofestival 2014 her!

Arbejdet for naturen er i højsædet, når vi i fotofestival-teamet udtænker og planlægger årenes festivaler. Vi tror på, at den visuelle tilgang til naturformidlingen, sammen med spændende og vigtige fortællinger om natur og vilde dyr, øger interessen, bevidstheden og omsorgen for naturen. Ved at dele smukke og fascinerende naturbilleder og historier, viser vi alt det fantastiske, som ingen af os ønsker at miste.

_JGD6393Fotofestival 2013. Foto: Jon Detlefsen.

Fotofestival er for alle
Fotofestival er for dig, som er nybegynder, øvet eller prof inden for fotografi. For dig, som interesserer dig for naturen. Og for dig, som nyder smukke, livsbekræftende billeder. Fotofestival er også for dig, som holder af at møde interessante mennesker og at lytte til spændende historier.

Ja, fotofestival er for os alle. Vi glæder os til at møde dig på fotofestival i: Viborg i pinsen d. 22-24 maj 2015.

Fotofestival-teamet

OBS: Køb din billet her!

Læs fotofestivalmagasinet 2015 her:

Skriv et svar

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial